Græs er godt foder til kaniner. Læs mere om fodring af kaniner i bogen "Urban Farming Kaniner" af Tine Kortenbach
Foto: Tine Kortenbach

Tips til at vælge den rigtige græsblanding

Der er mange faktorer, der afgør hvilken græsblanding, du skal vælge, når du vil etablere græsning til kaniner.

  • Hvad skal området bruges til?
  • Hvordan er jorden?
  • Hvilket foder vil du dyrke?

Først og fremmest skal du overveje, hvordan du vil bruge området: Skal det udelukkende bruges til kaniner? eller skal det også kunne fungere som en almindelig græsplæne?

Hvad skal området bruges til?

Hvis det også skal kunne bruges som “normal” græsplæne, bør du overveje en af de traditionelle plæneblandinger, som kan købes i de fleste havecentre og byggemarkeder.
De indeholder et bredt udvalgt af typer, som er nøje udvalgt, så de tilsammen giver en god overflade. Nogle kan tåle tørke, andre tåler lidt fugtige forhold. Nogle breder sig ud til siden og nogen er meget slidstærke. Tilsammen giver de en overflade, som er holdbar uanset vejret. De tåler også de fleste typer jordbund.
Der findes også blandinger, specielt beregnet til at trives i skygge. De er velegnede, hvis området f. eks. ligger i skygge under store træer. Så er du sikret græs der også.

Frø af ukrudsplanter

Når du anlægger plænen, kan du overveje at tune den lidt med frø af flerårige ukrudtsplanter, som kaninerne kan lide. Eksempler er mælkebøtte, glad vejbred og lancet-vejbred. De kan alle tåle at blive beskåret kraftigt indimellem.

Der findes også specielle langsomtvoksende græsblandinger, en slags dværge. De kaldes ofte noget med “turf”. De er selvfølgelig meget eftertragtede til haver og golfbaner, da de ikke skal slås så ofte. Ulempen er, at der ikke er ret meget foder til kaniner på sådan en græsplæne. Så dem bør du undgå.

Professionel blanding til køer, heste og får

Hvis området udelukkende skal anvendes til kaniner, så kan du overveje en professionel blanding til køer, heste eller får. De fås både til afgræsning og til slet, det vil sige at blandingen af græsser, der er beregnet til at blive slået til hø et par gange om året. De købes i foderstofhandler. Som regel sælges de i ret store portioner ad gangen, så det er mest aktuelt, hvis området er relativt stort.

Disse græsblandinger vokser ekstremt hurtigt i forhold til en blanding af plæne-græsser. Fordelen er, at der er rigtig meget foder til kaninerne – og af de gode bredbladede typer.
Konsekvensen er dog, at de vokser hele tiden, så inden du ser dig om, så har du en bølgende græsmark, hvor stråene står i knæ-højde. Derefter lægger græsset sig ned, og så er det stort set umuligt at slå det.

Hvis du vil undgå det, er der tre muligheder: Du kan vælge at lade kaninerne græsse på det, så de selv holder det nede. Eller du kan vælge at slå det jævnligt med en le og give det afklippede græs til kaninerne i buret. Eller du kan vælge at lade de stå og først slå det til hø, lige inden det begynder at blomstre.

Du skal være forberedt på, at en plæne med en af de professionelle græsblandinger aldrig bliver en “pæn” plæne. Den vil være fuld af totter og tuer, da de pågældende typer af græs er langt mere kraftige og vokser opad.

En blanding til heste kunne f.eks. se således ud: 25% Strandsvingel ( Tower), 10% Almindelig rajgræs (Calvano 1), 20% Engsvingel (Laura), 10% Rødsvingel (Gondolin), 15% Engrapgræs (Balin). På nettet kan du finde mange forskellige blandinger, også med en del urter i.

En blanding til får kunne f.eks. se således ud: 5 % Storbladet hvidkløver, 10 % småbladet hvidkløver, 25 % rajsvingel, 30 % almindelig rajgræs middeltidlig, 10% almindelig rajgræs sildig, 10 % timoté, 5 % engsvingel, 5 % rødsvingel. Denne blanding er fundet hos Danish Agro, hvor du også kan læse hvordan du rent praktisk skal gøre på dette link:

Det er bedst at så i marts/april eller i august.

Hvordan er jorden?

Dernæst skal du overveje beskaffenheden af din jord. Er det en speciel tør eller sandet jord? Eller er det fugtigt og leret? Eller er du så heldig, at det fortrinsvis er dejlig dybtmuldet jord, som for det meste er tilpas fugtig? Der findes blandinger, der er tilpasset de forskellige forhold.

De fleste blandinger indeholder mere eller mindre kløver. Det er en fordel, da kløver har den egenskab, at den indfanger kvælstof fra luften og fikserer det nede i deres rødder. Det gøder derfor marken på en naturlig måde.

Hvilket foder vil du dyrke?

Kløver har også den fordel, at det har et højt indhold af protein. Især til unge dyr, som skal vokse meget og danne meget muskel, er kløverblandet græs et særdeles fortrinlig foder.
Det er også velegnet til hø, da det hæver indholdet af protein i høet.
To almindelige typer af kløver er hvidkløver og rødkløver, som begge er flerårige. Desværre trives rødkløver ikke specielt godt på fugtige områder, så her vil hvidkløver være det bedste valg.

Også i denne type blanding kan du tune med frø af flerårige urter. Som ovenfor nævnt kan du smide en håndfuld frø af mælkebøtte, glad vejbred og lancet-vejbred. De tåler jævnlig beskæring.

Hvis du udelukkende vil slå græsset et par gange om året, kan du også så eller plante f.eks. katost, haremad, gederams og vild cikorie. De tåler nemlig kun en begrænset nedklipning.